Artikler om Social kapital

Grundlæggende er der tre elementer som tilsammen udgør social kapital; tillid, retfærdighed og samarbejde om kerneopgaven. Social kapital bruges til at måle i hvor høj grad medarbejderne trives og samtidig, hvor effektivt de samarbejder og løser arbejdsopgaver.

Social kapital er et udtryk for den usynlige værdi, der er i stærke samarbejdsrelationer. Undersøgelser viser en klar sammenhæng mellem et højt niveau af social kapital og blandt andet:

  • Højere kvalitet og produktivitet
  • Øget trivsel og jobtilfredshed
  • Lavere stressniveau
  • Bedre økonomiske resultaterM
  • Mere innovation og videndeling.

Når der er kommet fokus på social kapital, skyldes det, at det ikke længere er nok at have dygtige medarbejdere. Samarbejdet er i ligeså høj grad blevet afgørende for resultatet. Det skyldes, at opgaveløsningen som oftest sker på tværs af forskellige faggrupper, afdelinger og funktioner. Videndeling, koordinering og samarbejde er derfor blevet altafgørende for resultatet på bundlinjen – og det er her social kapital kommer ind i billedet.

På Lederweb finder du artikler og værktøjer om, hvordan du leder social kapital. Du kan også gratis læse eller bestille Væksthus for Ledelses publikation om social kapital: De skjulte velfærdsreserver.



  • Social kapital
Viser 5 / 36
Ingen resultater.
  • Guide til social kapital

    Mellem medarbejderne ligger nogle oversete ressourcer. Det drejer sig om social kapital, der er et særligt perspektiv til at finde kilder til højere produktivitet, men som ofte overses. Få en introduktion til social kapital, dets nøglebegreber og bliv guidet videre til mere viden og værktøjer, der kan styrke jeres sociale kapital.

    Læs mere
  • De tre grundbegreber i social kapital

    Få en hurtig introduktion til eller genopfriskning af de tre grundbegreber i social kapital: Tillid, retfærdighed og samarbejde, og få råd om, hvordan du kan øge den sociale kapital på din arbejdsplads.

    Læs mere
  • 10 bud til at lede relationer

    Relationel koordinering - evnen til at samarbejde - påvirker produktivitet, kvalitet og arbejdsglæde, lyder det fra den amerikanske forsker Jody Hoffer Gittell. Læs om relationel koordinering og se de 10 bud du skal følge for at skabe relationer.

    Læs mere
  • Sådan kan I måle den sociale kapital

    Social kapital er ikke et nyt færdigpakket koncept eller værktøj, du kan hive frem til særlige lejligheder. Det handler om et konstant fokus på jeres relationer og samarbejde. Har du imidlertid svært ved at komme i gang med arbejdet, er der hjælp at hente her.

    Læs mere
  • Tag temperaturen på jeres sociale kapital

    Effektiv ledelse handler om at vælge de rette mål at styre efter. Og her kan det betale sig at rette fokus mod den Sociale Kapital. Sådan lyder et af budskaberne i Væksthus for Ledelses publikation ’De skjulte velfærdsreserver’. Læs, hvordan I retter fokus på den sociale kapital og tag temperaturen på, hvor høj eller lav den er i dit team eller organisationen.

    Læs mere