Perspektiver på psykologisk tryghed

Denne antologi præsenterer psykologisk tryghed i blandt andet ledelses- og professionsmæssige kontekster.

Psykologisk tryghed er blevet et vigtigt begreb i mange sociale sammenhænge, f.eks. i arbejdslivet. Det giver god mening, eftersom frygt og angst selvsagt ikke giver et godt grundlag for at løse sine arbejdsopgaver. De stadigt mere komplekse udfordringer i organisationerne kræver, at vi prøver os frem på en kvalificeret og systematisk måde. Når vi skal lykkes med dette sammen, kræver det psykologisk tryghed.

Denne antologi præsenterer psykologisk tryghed i blandt andet ledelses- og professionsmæssige kontekster. Bogens kapitler udbreder forskningsbaseret og -informeret viden om begrebet psykologisk tryghed. Kapitlerne rummer perspektiver på, hvad man skal være opmærksom på, når man arbejder med at bringe psykologisk tryghed i spil i virksomheder og organisationer.

De giver blik for udvalgte perspektiver på, hvad psykologisk tryghed kan handle om og bidrage til. Perspektiver på psykologisk tryghed  henvender sig til ledere og medarbejdere i den offentlige og private sektor og kan både bruges til at reflektere over egen praksis og i forbindelse med grund-, efter- og videreuddannelse. 

Forfatter KARSTEN MELLON OG PETER ANDERSEN (RED.)
Forlag Dafolo
År 2023
Sider 138
Pris 275 kr.
ISBN 9788772342696
Læs mere og køb bogen her