Tillid i ledelse - Inspiration til at lede med tillid i hverdagen

Publikationen peger på, hvordan du som leder kan arbejde med tillid i dialog med medarbejdere og resten af ledelseskæden. For tillid i ledelse er i høj grad et fælles anliggende.

Internal error

Værdien af tillid indgår i næsten alle moderne tilgange til god ledelse. At give medarbejderne en høj grad af selvbestemmelse og råderum i hverdagen kan skabe mere fleksibilitet, større fagligt engagement og i sidste ende bedre løsninger for borgere og patienter.

Men hvordan skal begrebet ”tillid" forstås, hvad er forudsætningerne for at lykkes med mere tillid i ledelse, og hvilke udfordringer kan man støde på?

Publikationen prøver at besvare disse spørgsmål og pege på, hvordan du som leder kan arbejde med tillid i praksis – i dialog med både medarbejdere og resten af ledelseskæden. For tillid i ledelse er i høj grad et fælles anliggende.

Publikationen bygger på forskningsbaseret viden om tillid i ledelse og på en interviewundersøgelse blandt ledere, der har erfaringer med tillid i praksis.

Formålet er at styrke eftertanke og dialog om tillid i ledelse – og derigennem bidrage til, at flere bliver inspireret til og lykkes med at bruge tillid som et vigtigt ledelsesprincip i deres organisation.