3 ledelsesråd om digital innovation fra Autismecenter Storstrøm

Autismecenter Storstrøm bruger en bred vifte af velfærdsteknologier i hverdagen, og der er et stort ledelsesfokus på de digitale muligheder for at hjælpe borgerne og på at udfordre både de teknologibegejstrede og de lidt mere tøvende medarbejdere.

Alle i Danmark har i udgangspunktet lov til at få børn, uanset om de har en funktionsnedsættelse. Men nogle unge kvinder med en autismespektrumforstyrrelse vil i praksis have meget svært ved at tage ordentligt vare på et spædbarn – selv om de har stor lyst til at blive mødre og måske selv vurderer, at de godt kan klare det. Hvordan griber man som socialpædagog den svære dialog om forældreevne an?

På Autismecenter Storstrøm er en robot ved at blive en del af svaret. En livagtig dukke i babystørrelse kan give kvinden en mere konkret fornemmelse af, hvad det vil sige at have et spædbarn, der kræver opmærksomhed og omsorg døgnet rundt.

Indbyggede sensorer registrerer og lagrer data om, hvordan det er gået i en periode, fx hvor meget kvinden har haft barnet oppe hos sig, om hun har støttet dets hoved, haft øjenkontakt, skiftet ble mv.

– De data kan vi bruge i samtalen med borgeren. Før blev det let en løsere snak om vores subjektive vurderinger, som hun måske ikke rigtig troede på. Nu har vi en bedre mulighed for at give de unge et realistisk billede af, hvad der venter dem, så flere selv kan nå frem til en erkendelse af, hvorvidt de skal have børn, forklarer afdelingsleder Luise Hansen.

Babyrobotten er bare ét af mange eksempler på, hvordan man på centeret gennem flere år har arbejdet målrettet med at inddrage digitale teknologier kreativt i indsatsen for borgere med autisme.

Det er en målgruppe, der kan have stor glæde af teknologi, som fx kan skabe overblik over dagens gøremål, understøtte konkrete opgaver, fremme læring, hjælpe dem med at kommunikere og træffe beslutninger; alt sammen noget, der understøtter centerets kerneopgave: at gøre borgerne mere selvhjulpne.

Centeret udvikler ikke selv ny teknologi, men gør meget for at udvælge og tilpasse løsninger til den enkelte borgers behov – om nødvendigt i dialog med de virksomheder, der udvikler teknologierne.

Læs også: 5 kendetegn: Sådan leder du digital innovation

Det vigtige er lysten til at lære

Luise Hansen forklarer, at det er blevet en del af institutionens selvforståelse at være et sted, der er på forkant med den digitale udvikling. Men det betyder ikke, at de blindt anskaffer sig den nyeste teknologi, eller at alt på institutionen absolut skal være digitalt:

– Teknologien skal give mening for den enkelte og bidrage til at hjælpe borgerne til størst mulig selvhjulpenhed og fx gøre flere parate til arbejdsmarkedet. Vores investeringer i ny teknologi skal tjene et skarpt formål i forhold til kerneopgaven, og derfor er jeg som leder nødt til at stå solidt på både udviklings- og skeptikerbenet; det er ikke altid, en digital løsning er god for alle eller alting.

Til gengæld insisterer hun på, at alle medarbejdere skal være i stand til at arbejde med teknologien og være med til at udforske mulighederne i den:

– I dag skal alle medarbejdere have en basal interesse i IT, for det er en integreret del af hverdagen her. De behøver ikke være nørder, men de skal være interesserede i at bruge det i praksis, og det spørger jeg også ind til, når folk fx er til job- eller udviklingssamtale. De skal have lyst til at blive dygtigere og klogere på det digitale og flytte sig selv op på det næste niveau, uanset hvilket de starter på. Vi skal nok skabe rammerne for, at de kan udvikle sig, men for mig er det et absolut krav, at de selv har motivationen for det,” fortæller Luise Hansen.

Hun har haft medarbejdere, der var svære at få med på toget. I de tilfælde bruger hun hele registeret – fra motiverende samtaler til direkte besked om, at det digitale er en “skal-opgave”.

Læs også: Den motiverende samtale

I et tilfælde “tvang” hun en medarbejder med på inspirationskonference, og det virkede. Hun er også bevidst om at bruge nogle af de digitale entusiaster til at smitte deres kolleger.

Pas godt på frontløberne

Selv om der ofte fokuseres på “den digitale bagtrop”, kræver også frontløberne ifølge Luise Hansen ledelsesmæssig opmærksomhed. Det handler blandt andet om at holde deres særlige motivation og nysgerrighed ved lige.

– Jeg sørger eksempelvis for, at de har gode muligheder for at tanke ny viden og inspiration på kurser og konferencer og giver dem udstrakt frihed til at prøve det nye af. Og så giver det dem selvfølgelig også en vis stolthed, at der er så mange, der er interesserede i, hvordan vi bruger teknologien i vores hverdag, fortæller hun.

Derfor arbejder Luise Hansen med kompetenceudvikling på mange forskellige niveauer. Den skal lige som teknologien i høj grad tilpasses den enkeltes behov.

– Som leder er min opgave at støtte medarbejderne i at finde det, som udvikler dem og bringer deres kompetencer bedst muligt i spil, forklarer Luise Hansen.

Læs også: 3 råd om dit digitale lederskab

Artiklen er fra publikationen: Ledelse af digital innovation. Her kan du læse flere cases og gode råd om ledelse af digital innovation. Projektet er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation, COI. Centeret understøtter øget kvalitet og effektivitet i hele den offentlige sektor gennem innovation